Kunsthal Aarhus, august 2014 - 47 kunstnere - 6 kollektive værker
Udstillingen er kurateret af Tove Nyholm.
Følg med i tilblivelsen af udstillingens seks værker:
Det er sandt
Mangfoldighedens karneval
Mass Movement
Protection
Melpomene
Kroppen som slagmark
Følg med i tilblivelsen af udstillingens seks værker:
Det er sandt
Mangfoldighedens karneval
Mass Movement
Protection
Melpomene
Kroppen som slagmark
Udstillingen handler om det epidemiske:
Mange fænomener har smittende adfærd. Det gælder ikke blot virus og bakterier indenfor det biomedicinske, men også kulturelt og socialt smittes der - nogen gange i et omfang, så det bliver epidemisk.
Disse fænomener handler altid om kommunikation. For at der kan opstå en epidemi, må der være en smitte og en smittekilde. Hvis smitten sætter sig fast i én, hvis man lader sig smitte, vil man selv blive en smittekilde, der sender noget videre ud i verden. Deri ligger store kræfter - og muligheder.
Inspireret af Epicenter ved Aarhus Universitet – et humanistisk forskningsprojekt, der undersøger smitte og epidemier ud fra et socialt og kulturelt perspektiv – har ProKK valgt at udforske det epidemiske.
Dette gøres i et samarbejde med Epicenter, således at antropologer har bidraget med oplæg og sparring undervejs – til stor inspiration for begge fagligheder.
Det har været en grundlæggende præmis, at deltagerne skulle arbejde i netværksgrupper. Dels for at afprøve smitte-ideer, der udvikler en bevidsthed om det epidemiske, dels for at arbejde hen imod et kollektivt værk, - men også fordi det er en måde at lave kunst på, som ProKK ønsker at uddybe, med de særlige krav det stiller til den enkelte kunstner.
På grund af emnets karakter har arbejdet med udstillingen således været en ganske særlig proces. Det er et emne der ikke skulle bearbejdes som et tema der belyses fra mange sider, men et emne som er action præget – som noget der gør noget! Vi har valgt at gøre selve processen til et eksperiment, ved at lade deltagerne arbejde i en struktur, der mimer det smittende.
Indledningsvist blev alle knyttet til en gruppe via ét af fem underemner som de selv valgte – eller lod sig smitte med:
Disse emner var vejledende, og med mulighed for at divergere i nye retninger undervejs.
Efter oplæg fra kurator og forskere fra Epicenter, har de enkelte grupper siden nytår indledt en lang række møder, korrespondancer og ikke mindst eksperimenterende workshops. Når samtalen blev for teoretisk, har man taget materialer i hænderne og fortsat samtalen ad den vej.
At arbejde i de store grupper har været en udfordring, som har krævet stor rummelighed og samarbejdsvilje. I starten havde ca. 90 meldt sig til, og selv om der har været frafald undervejs, så har også de kunstnere, der har forladt grupperne – det være sig pga. uenigheder eller manglende tid – været med til at præge processen og dermed de endelige værker.
Én af grupperne valgte at dele sig i to, fordi deltagerne var for langt fra hinanden, men denne deling gav fornyet energi til begge grupper.
I en anden gruppe opdagede deltagerne, at de hver især havde bevæget sig så langt ind i et fælles kompromis, at ingen af dem havde et anker i det værk der var ved at tegne sig! At blive bevidst om det, gav ny inspiration og en ny vej at gå.
De mange samtaler og workshops har skærpet bevidstheden om egne metoder og holdninger og åbnet op for andres. Det har tvunget deltagerne til at formulere sig om deres arbejde og givet adgang til at afprøve nye materialer og andre former.
Det endelige resultat er, at der er skabt 6 store arbejder, hvoraf de 5 er rent kollektive værker, mens det sjette bygger på en kombination af egne og fælles værker i et samspil omkring gruppens emne.
EPIDEMICS er den første af en serie på 4 store fællesudstillinger frem mod 2017, og er støttet af Aarhus Europæiske Kulturhovedstad 2017 og Kulturudviklingspuljen i Aarhus Kommune.
Mange fænomener har smittende adfærd. Det gælder ikke blot virus og bakterier indenfor det biomedicinske, men også kulturelt og socialt smittes der - nogen gange i et omfang, så det bliver epidemisk.
Disse fænomener handler altid om kommunikation. For at der kan opstå en epidemi, må der være en smitte og en smittekilde. Hvis smitten sætter sig fast i én, hvis man lader sig smitte, vil man selv blive en smittekilde, der sender noget videre ud i verden. Deri ligger store kræfter - og muligheder.
Inspireret af Epicenter ved Aarhus Universitet – et humanistisk forskningsprojekt, der undersøger smitte og epidemier ud fra et socialt og kulturelt perspektiv – har ProKK valgt at udforske det epidemiske.
Dette gøres i et samarbejde med Epicenter, således at antropologer har bidraget med oplæg og sparring undervejs – til stor inspiration for begge fagligheder.
Det har været en grundlæggende præmis, at deltagerne skulle arbejde i netværksgrupper. Dels for at afprøve smitte-ideer, der udvikler en bevidsthed om det epidemiske, dels for at arbejde hen imod et kollektivt værk, - men også fordi det er en måde at lave kunst på, som ProKK ønsker at uddybe, med de særlige krav det stiller til den enkelte kunstner.
På grund af emnets karakter har arbejdet med udstillingen således været en ganske særlig proces. Det er et emne der ikke skulle bearbejdes som et tema der belyses fra mange sider, men et emne som er action præget – som noget der gør noget! Vi har valgt at gøre selve processen til et eksperiment, ved at lade deltagerne arbejde i en struktur, der mimer det smittende.
Indledningsvist blev alle knyttet til en gruppe via ét af fem underemner som de selv valgte – eller lod sig smitte med:
- Rygter
- Kroppen som Slagmark
- Massebevægelser
- Røde Hunde
- Frygt
Disse emner var vejledende, og med mulighed for at divergere i nye retninger undervejs.
Efter oplæg fra kurator og forskere fra Epicenter, har de enkelte grupper siden nytår indledt en lang række møder, korrespondancer og ikke mindst eksperimenterende workshops. Når samtalen blev for teoretisk, har man taget materialer i hænderne og fortsat samtalen ad den vej.
At arbejde i de store grupper har været en udfordring, som har krævet stor rummelighed og samarbejdsvilje. I starten havde ca. 90 meldt sig til, og selv om der har været frafald undervejs, så har også de kunstnere, der har forladt grupperne – det være sig pga. uenigheder eller manglende tid – været med til at præge processen og dermed de endelige værker.
Én af grupperne valgte at dele sig i to, fordi deltagerne var for langt fra hinanden, men denne deling gav fornyet energi til begge grupper.
I en anden gruppe opdagede deltagerne, at de hver især havde bevæget sig så langt ind i et fælles kompromis, at ingen af dem havde et anker i det værk der var ved at tegne sig! At blive bevidst om det, gav ny inspiration og en ny vej at gå.
De mange samtaler og workshops har skærpet bevidstheden om egne metoder og holdninger og åbnet op for andres. Det har tvunget deltagerne til at formulere sig om deres arbejde og givet adgang til at afprøve nye materialer og andre former.
Det endelige resultat er, at der er skabt 6 store arbejder, hvoraf de 5 er rent kollektive værker, mens det sjette bygger på en kombination af egne og fælles værker i et samspil omkring gruppens emne.
EPIDEMICS er den første af en serie på 4 store fællesudstillinger frem mod 2017, og er støttet af Aarhus Europæiske Kulturhovedstad 2017 og Kulturudviklingspuljen i Aarhus Kommune.